Monument


Søndag d. 23. september 2018

Monument er et brevet-inspireret cykelløbad Nordsjællands bagveje, som hylder cykelsportens store klassikere. Fordelt over løbets 193 km skal 39 grus-veje forceres. Disse sektorer binder kendte Nordsjællandske cykelruter sammen, og tager rytterne på et togt ad veje fra en svunden tid gennem efterårets løvfald, hvor drømme kan befries.
Nogle grus-passager er teknisk krævende, og dér vil der være store huller og større sten, der skal navigeres i mellem. Andre er mindre krævende, næsten så hurtige som asfalt, men med et krav til rytteren om insisterende at trykke til i pedalerne for at holde gang i cyklen. Alle grusstykker kan køres med 28 mm. landevejsdæk. To steder på ruten samt i mål skal alle ryttere have stemplet det udleverede brevet kort, som dokumentation for at have fuldført løbet.

193 km.

Monument byder først på 10 km. masterstart. Herefter gives løbet frit, og ruten fører dig ud af byen gennem Vestskovens hvide veje, hvorefter kursen sættes mod nord gennem kendt cykelterræn bundet sammen af en perlerække af grusveje i det nordsjællandske agerland. Rutens nordlige vendepunkt nås tæt på Kattegats kyst. Vejen retur mod byen er domineret af lange stræk gennem dybe skove. Ca 40% af løbet er på grusveje. Der er dermed lagt op til et løb for de hårdføre ryttere.

Navigation

Monument er et brevet-inspireret løb. Dvs., at du selv skal finde vej vha. din cykel-GPS. Der er undervejs to checkpoints, hvor det udleverede brevet-kort skal klippes. I mål skal kortet klippes en sidste gang. Disse klip er bevis for, at man har gennemført løbet. Færdselsloven skal følges, og omgivelserne skal respekteres.

100 startpladser

Monument er ikke et stort kommercielt cykelløb. Vi har kun 100 startpladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. Vi vil gøre alt, vi kan, for at give dig en fed dag på cyklen.

Præmier

Selvom det sociale vil være i fokus hele dagen, går vi ikke af vejen for et par spændende konkurrencer med nogle fede præmier. På to udpegede grussektorer trækkes der lod blandt de 10 hurtigste tider uploadet til Strava senest om mandag aften efter løbet. Desuden vil der blive trukket lod om en flot præmie blandt alle fuldførende ryttere umiddelbart efter løbet.

Tilmelding

Ruten


Monument-ruten har i alt 39 grussektorer fordelt på de 193 km. og ca 40% grus, mark- og skovveje.
For at finde vej skal du lægge ruten ind på din cykel-GPS.

Monument-ruten er i alt 193 km. med over 40% grus, mark- og skovveje.
For at finde vej skal du lægge ruten ind på din cykel-GPS.

Se ruten her:
Ride With GPS

39. Oxbjergvej, 1,8 km., efter 7,8 km. (neutral)
38. Bymosevej, 1,8 km., efter 9,6 km.
37. Rovej, 0,6 km., efter 12 km.
36. Kringelstien, 2,2 km., efter 14,6 km.
35. Kroppedal, 2,9 km., efter 16,8 km.
34. Arnishøjvej, 2,7 km., efter 26,3 km.
33. Knudsbjergvej, 0,6 km., efter 32,9 km.
32. Lindendal, 2,1 km., efter 34 km.
31. Lillevangsvej, 2 km., efter 40,4 km.
30. Slagslunde Skov, 2 km., efter 46,7 km.
29. Birkedalsvej, 2,1 km., efter 52 km.
28. Jernvedvej, 1,3 km., efter 61,8 km.
27. Skåret, 1,2 km., efter 64 km.
26. Viebjergvej, 0,7 km., efter 70,8 km.
25. Karlsgavevej, 1 km., efter 79 km.
24. Sørupvang, 1,2 km., efter 81 km.
23. Skovriderstien, 0,8 km., efter 83 km.
22. Melby Overdrev, 2,9 km., efter 89,1 km.
21. Tisvilde Hegn, 7,3 km., efter 92 km.
20. Kurrebrovej, 1 km., efter 106,4 km.
19. Aggebo Skovvej, 1,8 km., efter 111,4 km.
18. Bavnebakken, 2,9 km., efter 115 km.
17. Søborggårdsvej, 1,1 km., efter 123,9 km.
16. Søborg Sø, 2,7 km., efter 126,8 km.
15. Boserupvej, 3 km., efter 129,9 km.
14. Søskoven, 7,4 km., efter 133 km.
13. Lygtemose, 1 km., efter 146 km.
12. Grønholtvej, 3,3 km., efter 148,7 km.
11. Rolandsvej, 1,1 km., efter 154 km.
10. Langstrup Mose, 2 km., efter 157,2 km.
9. Stasevangsvej, 1,7 km., efter 165,4 km.
8. Sjælsølund, 1,6 km., efter 169,4 km.
7. Maglebjergvej, 1,9 km., efter 175,3 km.
6. Løjemose, 2,9 km., efter 177,6 km.
5. Solpletten, 1,5 km., efter 179,5 km.
4. Kirkeskoven, 0,7 km., efter 181 km.
3. Langkæret, 1,6 km., efter 181,9 km.
2. Eventyrskoven, 1,4 km., efter 183,5 km.
1. Concordiavej, 0,7 km., efter 185,4 km.

Information


7:00

Veloropa Café åbner dørene. Her serveres der morgenkaffe og en bolle med smør og ost, som er inkluderet i startgebyret. Der er desuden mulighed for at proviantere, hvis man mangler energibarer, gel eller en ekstra slange.

Hvis du har skiftetøj med, sørger vi for, at det ligger klar til dig ved mål. Tag ikke mere med, end du kan have i en lille rygsæk på ryggen og indlevér den til os på Veloropa inden start.

07:30

Lløbsbriefing, hvor der gives ruteinformation, og hvor alle deltagere får udleveret deres brevet-kort.

 

08:00

Masterstarten ruller afsted, og løbet er officielt i gang.

Nordgrus begynder med masterstart i fælles tempo fra Café Veloropa ud af København langs Jyllingevej. Ved Motorring 3 drejes der fra, og snart møder rytterne løbets første grussegmenter “Oxbjergvej” og “Bymosevej”. Løbet er fortsat neutralt her, men defekter kan blive skæbnesvangre. Umiddelbart efter “Bymosevej” gives løbet frit, og ruten fører herfra rytterne videre gennem Vestskovens net af grusveje. Denne fase af løbet afsluttes med sektoren “Kroppedal”, der er af højeste sværhedsgrad. Herefter åbner landskabet sig op og over de næste mange kilometer vekler terrænet mellem åbne, vindblæste landeveje og ujævne grusspor hen over markerne. “Lindendal” og “Lillevangsvej” markerer højdepunkter i denne del af løbet. Ved Kregme nås den billedskønne sektor “Sonnerupvej”, der rejser sig med usigt over Arresø. Herefter venter løbets første depot i Auderød.

De næste sektorer går primært gennem skovområder med kombinationen “Melby Overdrev” og “Tisvilde Hegn” som en kulmination. Ruten bugter sig herfra videre mod øst med en tilbagevenden til agerland gennemskåret af grusveje. Løbets nordligste punkt nås efter den krævende “Bavnebakken”. Herefter ændres kursen snart mod syd og triplen “Søborg Sø”, “Boserupvej” og “Gribskov” er smukke, men ubarmhjertige sektorer. Efter “Gribskov” ligger løbets andet depot og check point, og herefter åbner terrænet sig for en stund igen med et par sektorer over markerne syd for Fredensborg.

Løbets absolutte finale indledes med den idylliske sektor “Stampemarken” efterfulgt af “Sjælsølund”, inden stort set uafbrudt skovkørsel fører feltet gennem sektorer fra Rude Skov til Jægersborg Hegn. Løbets sidste kilometer bliver ad cykelstien langs Dyrehaven, og fra dens aflutning er målet ved Cranks & Coffee inden for rækkevidde.

Ved målet hos Cranks & Coffee vil der blive serveret sandwich og øl til alle ryttere. Herudover kan man som altid købe god kaffe og et stykke kage i cafeen.

Vi håber på, at de første vil blive hængende og heppe på de næste. Efter løbet trækker vi lod blandt alle gennemførende ryttere om en flot præmie.

  • Løbstilmelding åbner søndag den 5. august. Vi har begrænset deltagerantallet til 100.
  • Hjelm er påbudt. Ingen hjelm - intet Monument.Færdselsloven skal følges, og omgivelserne skal respekteres. Ser vi folk smide affald i naturen, går vi bananas.
  • Vi har selv kørt ruten på landevejscykel med 28 mm landevejsdæk. Bredere dæk og en mere tilgivende rammegeometri kan dog være at foretrække.
  • Masterstarten vil blive kørt med ca. 25 km/t, og der vil ikke blive ventet ved defekter.
  • Du deltager i Monument på eget ansvar.

Løbet afvikles søndag den 23. september med start kl 08:00 fra Café Veloropa. Fra kl 7:00 serveres der kaffe og en morgenbolle til alle deltagere.

Løbet afvikles med 10.5 km masterstart ud af byen. Herefter er det deltagernes eget ansvar at finde igennem de resterende 178 km vha. det udleverede GPS-spor.

Nogle grus-sektorer er teknisk krævende, og dér vil der være store huller og større sten, der skal navigeres i mellem. Andre er mindre krævende, næsten så hurtige som asfalt, men med et krav til rytteren om insisterende at trykke til i pedalerne for at holde gang i cyklen. Alle sektorer kan køres med 28 mm. landevejsdæk, men vi anbefaler at køre med 32 mm. eller bredere.

To steder på ruten samt i mål skal alle ryttere have stemplet det udleverede brevet kort. Dette er din dokumentation for at have fulgt ruten og dermed fuldført løbet.

Alle færdelsregler skal overholdes. Der er absolut ingen marshalls eller flagposter.

Løbet afsluttes ved Cranks & Coffee ved Dyrehaven, hvor der bydes på en øl, en sandwich og røverhistorier fra løbet.

Der vil være mulighed for at få transporteret en lille taske fra Veloropa til Cranks & Coffee.

Tilmelding